Dokumentation

Medicinsk-faglig udtalelse om et nyt alkohol-frit hånddesinfektions- middel baseret på aktivt klor 
Produkt: BacTerminator, producent Adept Water Technologies, Skovlunde.
Udtalelse af Jørgen Serup, professor, dr.med, speciallæge i hudsygdomme. Overlæge ved dermatologisk afd. D, Bispebjerg Hospital, København

Adept Water Technologies har anmodet mig om at vurdere deres nye produkt til hånddesinfektion ud fra en dermatologisk og brugsmæssig synsvinkel. Produktet ønskes lagt ud til almindeligt brug.

Produktet er godkendt af både Miljøstyrelsen og af EU ́s ekspertpanel på området biocider, og produktets antimikrobielle effektivitet er derfor fundet sikker, anerkendt både over for virus og bakterier.

Epidemipresset under Corona-epidemien har skabt drastisk ændrede forudsætninger og et ønske om, at alle danskere fremover ændrer adfærd og benytter hånddesinfektion i den daglige rutine. Den nuværende situa- tion med Covid-19 infektionen har skabt et særligt behov for nye midler til hånddesinfektion udover håndsprit (ætylalkohol), der har en række problemer hudmæssigt og med hensyn til brandfare og opbevaring.

Hudlæger ser en stigning i både akutte og kroniske eksemer i tilslutning til den hyppigere brug af sæbe og sprit på hænderne. Især sæbe er kendt i den medicinske litteratur som hudirriterende. Problemet har været fremme i medierne. Voksne disponeret for eksem og børn med atopisk dermatitis er særlig sårbare over for sæbe og sprit, og håndcremer eller glycerol klarer ofte ikke problemet. Jeg har selv forsket i irritativ kontakt dermatitis og har aktuelt deltaget i TV interview om emnet. Hudafdelingen på Gentofte Hospital har lavet en video om problemet hos børn. Faktisk fraråder Seruminstituttet under henvisning til Sundhedsstyrelsen brug af alkohol som håndhygiejnemetode til raske børn. Ved hudirritation tabes effekten af håndhygiejne, og bru- geren må afstå fra at bruge midlerne. Alkohol giver svie på tynd eller irriteret hud. Et alkoholfrit vandbaseret hånddesinfektionsmiddel, der ikke har disse begrænsninger, har ikke hidtil været tilgængeligt.

Det er meget individuelt, hvem der får håndeksem og hvad den enkelte tåler - eller ikke tåler. Derfor er det vigtigt, at der kommer et alkoholfrit alternativ til sprit, et middel som hurtigt bliver tilgængeligt for en stor kreds af brugere og som åbner for en meget mere individualiseret og fleksibel brug, end sæbe og sprit kon- ceptet tillader. Midlerne skal tilpasse sig hjemmene og arbejdet for at blive brugt. Brugersvigt grundet ulempe ved midlerne er håndhygiejnens store Achilleshæl. Seruminstituttet angiver, at selv på hospitaler er fuldt kor- rekt brug af håndhygiejne kun målt hos 5-89% (gennemsnit 38,7%). Hvor lav procenten for overholdelse er i det civile samfund kan man kun gætte på! Bekvemmelighed og fleksibilitet i brug med den enkeltes

mulighed for at finde sin egen løsning er uhyre vigtigt.

Statens Seruminstitut anbefaler i den nationale infektionshygiejniske retningslinje om håndhygiejne fra 2018, at procenten i håndsprit skal være mellem 70 og 85% v/v. Ved fortynding til lavere procent fortabes den bio- cide virkning hurtigt. Instituttet betoner, at håndsprit kun må anvendes på helt tør hud. I praksis kommer disse krav i konflikt med hinanden, når hænderne forud vaskes med sæbe eller skylles. Det tager ca. 5 mi- nutter for hud at blive helt tør. Det nye vandbaserede håndesinfektionsmiddel fra BacTerminator har ikke dette problem. Det kan anvendes direkte på hud, som er skyllet eller vasket med sæbe til fjernelse af synligt smuds. Skylning/håndvask med vand fjerner 77% af hudens bakterier og håndvask med sæbe 92%, så brug af hudirriterende sæbe kan udmærket begrænses. Produktet BacTerminator kan, når hænderne er synligt rene, selvfølgelig også anvendes direkte som ”stand alone” hånddesinfektion uden brug af vand eller sæbe forud. Det vil være hurtigt og den hyppigste anvendelse i praksis.

Det aktive biocide stof i produktet BacTerminator med virkning både på virus og bakterier er aktivt klor, der er betegnelsen for hypoklorsyre (der er det mikrobielt aktive stof). Syren er i pH-afhængig balance med hy- poklorit. Ved hudens pH er syren i stort overskud. Hypoklorsyre er effektivt i meget lav koncentration –
i produktet er koncentrationen 500 parts per million. Biocidet er dannet ved elektrolyse af almindeligt salt, natriumklorid. Stofferne er letomsættelige, og fysiologiske klorforbindelser findes naturligt i alle væv og ud- bredt i naturen. Der er ingen risiko for allergi. Hypoklorsyre fra AdeptWater Technologies har i flere år været godkendt til og anvendt som sikring af mikrobielt rent vand til mundskyl og instrumenter hos danske tandlæ- ger.

Til forskel fra håndspritsprit med ætylalkohol i 70-85% opløsning er BacTerminator produktet ikke brandfar- ligt. Ulykker forårsaget af håndsprit i forbindelse med cigaretrygning og brug af grill er set. Brandfare sætter også ret snævre grænser for, i hvilke omgivelser håndsprit må opsættes, bruges og deponeres på lager. Der har været eksempler på brug af håndsprit til at lave drinks af, og alkoholikere er blevet farligt berusede af indtagelse af håndsprit. BacTerminator er alkoholfrit og helt fri af disse problemer – og så kan det anvendes af trosretninger som ikke ønsker at bruge alkoholbaserede desinfektionsprodukter.

Der er århundredlang erfaring med klorforbindelser anvendt til desinfektion og infektionsforebyggelse i mange, mange sammenhænge. Klorering af drikkevand er ude i verdenen den eneste tilladte metode til sik- ring af rent drikkevand, og det har reddet millioner af liv. Klorforbindelser til desinfektion har bestået tidens test og er i særklasse. Nu indføres det så til hånddesinfektion. Det har rationale og potentiale til helt at afløse ætylalkohol til hånddesinfektion.

Det er min samlede vurdering, at BacTerminator produktet er et meget væsentlig fremskridt inden for hånd- hygiejne. Det har den fornødne effektivitet som biocid både mod virus og bakterier og høj sikkerhed toksiko- logisk og hudmæssigt. Det åbner for fleksibel, bekvem og individualiseret brug i hjemmene og på arbejds- pladserne inklusive i forretninger, institutioner og på private klinikker. Det kan med fordel erstatte håndsprit – og risikoen for brand er samtidig elimineret. Produktets fleksibilitet og brugsmæssige fordele gør, at det som afløser af sæbe-sprit kan medvirke til, at den truede almindelige disciplin omkring brug af håndhygiejne bi- bringes et nødvendigt løft. Produktet går ind i en samfundsopgave.

For detailoplysninger om produktet og dets anvendelse henvises til det særlige faktaark.

København den 8.6.2020

Jørgen Serup, professor, dr. med, speciallæge i hudsygdomme. Overlæge ved dermatologisk afd. D
Bispebjerg Hospital, København